Blodtrykket og din sundhedstilstand

Blodtrykket fortæller noget om din sundhedstilstand, og et for højt blodtryk kan være skyld i en lang række alvorlige sygdomme  - derfor er det vigtigt at kende sit blodtryk og have styr på det. For højt blodtryk kan nemlig forebygges med en aktiv egenindsats.

Hvad er blodtryk?

Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på arteriernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og af hvor stor modstand blodet møder ved kontakt med arteriernes vægge.

Et normalt blodtryk ligger under 140/90 mmHg. Alt herover bliver betragtet som forhøjet, men i større eller mindre grad. Er det let forhøjet, er det ikke sikkert, at der kræves medicinsk behandling. Dette vurderer din læge, ud fra en vurdering af en række faktorer.

For højt blodtryk

Ung som gammel kan gå rundt med for højt blodtryk. Det ses dog oftest hos midaldrende og ældre, overvægtige, alkoholikere, p-pille brugere, diabetespatienter og ved diagnosen urinsygegigt og nyresygdomme. I langt de fleste tilfælde kan du ikke mærke, at dit blodtryk er for højt. Derfor er det vigtigt at få målt dit blodtryk jævnligt, gerne hvert eller hvert andet år. Du kan få det målt f.eks. i forbindelse med et sundhedstjek, lægebesøg og andet. Det du selv kan være opmærksom på, er bl.a. om du kan være arveligt disponeret. Har din far, mor, søster eller bror fået konstateret for højt blodtryk, så har du en øget risiko på op mellem 30-50 % for selv at få for højt blodtryk.

For højt blodtryk - sygdomme

For højt blodtryk kan være årsag til en bred vifte af følgesygdomme. Det kan f.eks. være hjertetilfælde, blodpropper, slagtilfælde, nyresvigt, øjenskader og åreforkalkning. Dette bunder i, at hjertet ved forhøjet blodtryk skal arbejde hårdere end ved et normalt tryk, og dette sætter både hjertet og arterierne under et stort pres. Et for højt tryk vil i længden betyde, at hjertet vil have tendens til at vokse sig større end det bør være og derudover vil blodkarrene med tiden danne arvæv, hvilket gør karrene hårde, mindre smidige og derved mindre elastiske. Konsekvensen af dette kan være udvikling af blodpropper f.eks. i hjernen – såkaldt hjerneblødning - med efterfølgende udvikling af lammelser, talebesvær mm.

Forebyg for højt blodtryk

Du kan selv gøre noget for at undgå at få for højt blodtryk:

• Rygestop - rygning øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Det gør det fordi blodkarrene tager skade ved regelmæssig rygning og blodet får en tendens til at størkne hurtigere. Derfor får rygere oftere blodpropper. Allerede et døgn efter dit rygestop vil din risiko for blodpropper være mindsket
• Vægttab - overvægt belaster dit kredsløb. Derfor vil vægttab mindske presset på din krop og dit hjerte, og blodtrykket kan heraf få lov til at stabilisere sig på et sundt leje. Spis hjertevenligt - dvs. mindre animalsk fedt, mere vegetabilsk fedt, 300g fisk om ugen, groft og fiberrigt samt sundt og grønt
• Spar på alkohol - et for højt alkoholforbrug øger dit blodtryk. Hold dig inden for de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 
• Fysisk aktivitet - følg Sundhedsstyrelsen anbefalinger og få pulsen op minimum 30 minutter dagligt. Gå en rask tur, slå, græs, leg med børnene, svøm, tag cyklen på arbejde osv. Kun fantasien sætter grænser
• Undgå stress - stress opstår ikke ved almindelig travlhed. Stress opstår først, når du ikke føler, at du har kontrol over din tilværelse, og at du ikke kan koble af. Stress kan føre til forhøjet blodtryk, så sørg for at holde øje med signaler fra din krop om du er på randen til stress
• Kend dit kolesteroltal, hvis du er over 40 år
• Undgå overforbrug af salt og lakrids, og lev et sundt og aktivt liv