Sundhedsstrategi i samarbejde med PreviaSundhed
I en lufthavn er der mange forskellige arbejdsopgaver og medarbejdergrupper. Mens nogen døjer med tunge bagageløft, er andre udfordret af stillesiddende skrankearbejde. Billund Lufthavns ledelse lægger stor vægt på, at sundhedsordningen kan skræddersys den enkelte medarbejder, samt er baseret på egenindsats frem for passiv behandling.
Vi har haft fokus på sundhed længe. Tidligere havde vi en anden sundhedsordning, men vi ville gerne fokusere mere på målrettet forebyggelse end på passive behandlinger - derfor kontaktede vi PreviaSundhed, og de forstod virkelig vores tankegang. De startede med at lave et Sundhedstjek, så vi konkret kunne se, hvad vi kunne gøre bedre. Siden har vi haft et nært samarbejde med dem om vores sundhedsstrategi. Det er spændende, fordi vi sparrer meget på hinandens ideer, og vi mødes en gang i kvartalet for at følge udviklingen.
Arbejdsmiljøkonsulent Rikke Rasmussen, Billund Lufthavn.
Fra passive behandlinger til egenindsats
En af de mest markante forandringer ved den nye sundhedsstrategi blev at skære ned på de passive behandlinger. Så udover behandlingerne tilbyder terapeuterne nu også forebyggende vejledning og træning. Blandt andet viste Sundhedstjekket, at mange af bagageportørerne havde brug for at træne lænd og ryg.
I stedet for at lægge sig godt tilrette på terapi-briksen, foreslog terapeuten, at de skulle lave holdtræning med pilatesbolde. Ifølge arbejdsmiljøkonsulent Rikke Rasmussen fra Billund Lufthavn, var mange lidt skeptiske, da de hørte om dén plan:
"I starten foregik det i et lille rum bag træningscenteret, og der blev smilet lidt ved tanken om de store, stærke mænd, der trillede rundt på pilatesbolde. Men så rykkede vi træningen ud i garagen ved siden af brandbilerne. Det hjalp!", fortæller Rikke Rasmussen.